§ 1
Der er fri tilmelding for klubber under S.K.U. for såvel dame, herre samt Mix hold.
Der spilles 120 slag
§ 2
Hvert hold består af 4 spillere + en reserve. Der skal mindst være 4 spillere på holdet.
Hvis en klub tilmelder mere end et hold til pokalturneringen kan de spillere der har deltaget på et hold ikke deltage på et andet af klubbens hold i indeværende års pokalturnering.
§ 3
I første spillerunde trækkes der lod imellem de tilmeldte hold fra serierne (afhængig af antal tilmeldte hold) således at der i 2. runde starter 16 hold,, i tredje runde 8 hold.
4 hold mødes på neutralt baneanlæg fastsat af SKU spilleudvalg
Der spilles samtidig over 4 baner med 15 slag på hver side af hver bane.
Der trækkes lod om startbane for hvert af de 4 hold.
Holdenes spiller nummer 2 starter på den bane hvor nummer 1 sluttede og så fremdeles.
Højeste antal væltede kegler i hver runde giver 3 point, næsthøjeste 2 point, trediehøjeste giver 1 point. Hvis 2 eller flere spillere opnår samme antal væltede kegler, får de højeste antal point og det næste pointtal udgår.
Er der ved kampens afslutning pointlighed mellem holdene afgør højeste antal væltede kegler placeringen. Er dette også det samme skal hver spiller afgive 1 slag pr side pr. bane, i alt 8 slag pr. spiller. Der fortsættes på samme måde indtil en afgørelse er truffet.
De 2 bedste hold fra hver pulje går videre til næste runde.
Vinderen af 1. og 2. pladsen går videre til D.Ke.F. landsdækkende pokalturnering.
Finalerunden spilles på et anlæg med mindst 4 baner, hvor ingen af finaledeltagerne har hjemmebane.
§ 4
Et kvarter før hver kamp udveksles holdopstilling i lukket kuvert. Denne holdopstilling må ikke ændres under kampen.
Der gives 5 opvarmningsslag til hver spiller på dennes startbane.
Dette gælder også en eventuel reserve.
Det først udtrukne hold er jourhavende, og ansvarlig for indsendelse af scoringslister til spilleudvalget.
Der betales startpenge i lighed med den øvrige turnering.
§ 5
Til vinderholdet udsættes der en pokal som skal vindes 3 gange i træk, eller 5 gange i alt for at blive ejendom.
Der uddeles medaljer til de tre bedst placerede hold i finalen.